4081 9552

Frithængende emhætte

En frithængende emhætte er nødvendig i køkkener med kogeø eller hvor overskabene er sløjfet for at give et mere enkelt udtryk. De færreste har lyst til en kæmpe emhætte, der fylder og skæmmer køkkenet.

Har du brug for en frithængende emhætte, er der mange andre muligheder end en stor standardløsning i rustfrit stål eller glas. Og prisen på en specialbygget emhætte behøver ikke at være højere end en standardløsning.

For mig som snedker er en frithængende emhætte en spændende opgave, fordi det handler om at finde en løsning, som fungerer godt, og samtidig spiller sammen med resten af køkkenets stil uden at stjæle billedet.

Frithængende emhætte i diskret design

Når man skal designe en frithængende emhætte, handler det om at vælge materialer, som matcher resten af køkkenet, eller materialer, der er så diskrete, at man ikke engang opdager, at der er en emhætte. Det kan for eksempel være en frithængende emhætte i samme træsort som køkkenet – eller en emhætte bygget i hvidmalet træ, der bliver en integreret del af loftet.

En frithængende emhætte kræver en del rørføring, og derfor kommer jeg gerne på banen allerede når køkkenet planlægges. Vi mødes i køkkenet og snakker om hvilke muligheder der er for en frithængende emhætte.

En frithængende emhætte kan med fordel bygges med en ekstern motor, så man får en meget lydsvag løsning. Samtidig suger en ekstern motor ofte væsentlig kraftigere end en traditionel. Læs mere om hvad en emhætte med ekstern motor er.

Få et uforpligtende fra din emhætteekspert

Peter Markersen er din ekspert fra Snekkersten, når det kommer til frithængende emhætter. Jeg udfører snedkerarbejde i hele Nordsjælland, og har mange glade kunder i København og omegn.

Fortæl mig om dine ønsker til frithængende emhætte. Ring til mig på telefon 4081 9552 og fortæl om dit emhætteprojekt, eller send en besked ved brug af vores kontaktformular.